|
P.R.E. HISTORIEN II |
|
>> klik her |
|
Sådan fortsatte det. Kom en hest til Spanien fra Friesland, blev den betegnet som en Frieser, en napolitansk benævnt som en Napolitaner, en portugisisk som en Portugiser og så videre. I dag siger vi f.eks. stadig ”jeg har købt en tysk hest”uden at specificere racen. Navnet Den Spanske Hest stammer fra 1567, hvor Kong Felipe II grundlagde Det Kongelige Stutteri og stalde, med den begrundelse, at han bedre kunne tjene folkets interesser ved at forbedre den bestående spanske hest gennem gode blodlinier. Felipe II brugte gennem tiden grænseløse og ufattelige summer fra statskassen til stutteriet og måtte af den grund fremkomme med hundredvis af forklaringer for at retfærdiggøre sit store forbrug over for folket. Alle pengene gik til hans store passion – Pura Raza Española. Hans anstrengelser bar frugt, da han nåede frem til det eksteriør på racen, som man havde søgt efter i årtusinder. Dette eksteriør – eller morfologi – beskrives i dag af Simon de Atenas, Jenofonte og Columela i deres afhandlinger om emnet, som den mest egnede og passende til en hest. Felipe II byggede det kongelige stutteri og de kongelige stalde i Cordoba-provinsen. Fra stutteriet kom der snart de første resultater. Som det første var Reglementet for Den Spanske Race i 1572, hvor man bl.a. omtaler, at om foråret brændemærker man sine føl. Indtil i dag er det udelukkende heste fra det Kgl. Stutteri, som bærer brændemærket – et kronet R. Dette mærke har været i brug op til i dag.
|